Nyheder

I Videnskab + IT's nyheds-klumme bringer vi små historier og links fra videnskabens og teknologiens verden...

Synet skal trænes i bestemt rækkefølge

Mennesker med et arbejde, der stiller store krav til synet, skal trænes. Nu viser netop offentliggjort forskning, at det ikke er lige meget, hvordan deres syn trænes.
(5. april 2005)

Jagerpiloter og radiologer er mennesker, som i deres job bruger deres syn på en krævende og afgørende måde. Det kræver træning af synssansen, men netop offentliggjort forskning viser, at det ikke er ligegyldigt, hvordan synet trænes.

Læs hele historien her>

Google opruster sin Gmail

Et år efter, Google lancerede sin e-mailtjeneste Gmail, opgraderer Google nu størrelsen på alle konti til 2 gigabytes. Det sker blandt andet for at lægge afstand til Yahoos e-mailservice.
(5. april 2005)

Først tilbød Google 1 gigabyte til at lagre mail på. Det var sidste år, og størrelsen af Googles mailbox var en af de største, gratis mailbokse, man kunne få. Nu fordobler Google lagringskapaciteten, og Google lover, at det ikke stopper her. Efterhånden som brugerne har brug for større konti, vil Google følge med og tilbyde mere plads til opbevaring af e-mail.

Gmail sætter standarten
"Vores mål er at sikre, at størrelsen på mailboksen ikke længere er et problem for webmail-brugere," udtaler Marissa Mayer fra Google. Google har med lanceringen af Gmail været med til at sætte gang i udviklingen af størrelsen af mailbokse hos webmailudbydere. Yahoo tilbyder nu 1 gigabyte og Hotmail, som før kun tilbød sølle 2 megabyte, tilbyder nu 250 megabytes.

Konkurrence om desktop-søgning
Udover at konkurrere om webmail-brugerne er de tre firmaer (Google, Yahoo og Microsoft) også i konkurrence, når det gælder lokalsøgning på den enkelte brugers computer. Alle tre firmaer har lanceret en lokal søgemaskine til brugerens computer, som kan bruges til at finde forskellig information.

Kilde: NewsFactor Network>

Fossil af nyt pattedyr fundet

Palæontologer har i Colorado, USA, fundet fossilet af et lille pattedyr, som de ikke har set før. Det nye pattedyr har fået navnet Fruitafossor windscheffelia.
(4. april 2005)

Fossilet af Fruitafossor windscheffelia er ca. 150 millioner år gammelt, og der er flere forskellige egenskaber ved fossilet, som peger på dyrets højst specialiserede madvaner.

Graver efter termitter
Fossilets tænder, som er hule og uden emalje, minder i høj grad om tænderne på det nulevende bæltedyr, og forskerne tror, at dette forhistoriske pattedyr har levet af det samme som bæltedyret, nemlig insekter og små hvirveldyr suppleret med planter. Kløerne og forbenene ser ud til at være beregnet til at grave i jorden med og ligner kløerne på det nulevende jordsvin, som primært lever af termitter og myrer.

Uddød gren af pattedyrene
Fruitafossor windscheffelia levede for omkring 150 millioner år siden, og det er over 100 millioner år før det pattedyr, som forskere mener er forfader til de små, specialiserede termitædende pattedyr, som lever i dag. Fruitafossor windscheffelia repræsenterer således en nyopdaget men uddød gren af pattedyrene, som er placeret tæt ved foden af pattedyrenes stamtræ. Fossilet af pattedyret tyder derved på, at pattedyr tilsyneladende mindst to gange udviklede den specialteknik, det kræver at spise termitter og andre sociale insekter.

Kilde: Science>

Voyager 1 bremses af kometbælte

Voyager 1, der er på vej ud af vores solsystem, bliver bremset af en mystisk kræft. Nu ser det ud til, at forskerne har fundet en løsning på gåden. Det er Kuiper-bæltet, som bremser sonden.
(1. april 2005)

Voyager 1 blev opsendt i 1972. Sonden passerede Jupiter og Saturn i 1980'erne og er nu på vej ud af Solsystemet. Voyager 1 - og dens søstersonde Voyager 2 - er godt 70 Astronomiske Enheder fra Solen eller over 10 milliarder kilometer væk! Sonden, som bevæger sig med 16,7 km/sek., er udenfor radiokontakt.

Mystisk opbremsning
Sidste gang, det lykkedes at få radiokontakt med sonden, var i 2003. Ved at sammenligne doppler-forskydningen af radiosignalerne fra 2003 med radiosignalerne fra den forrige kontakt i 1995 fandt forskerne til stor overraskelse ud af, at sonden bremses op!

Endelig en forklaring
Der har været mange forklaringsmuligheder på fænomenet lige fra mørkt stof til rum-tid krumninger. Men den bedste forklaring har vist sig at være væsentligt mere jordnær, idet Voyager 1 lige har passeret det ydre kometbælte kaldet Kuiper-bæltet. Massen fra bæltet har nu i teoretiske modeller vist sig at kunne forklare opbremsningen. Det er ikke meget, sonden opbremses, men da man kender Voyager 1's baneelementer helt præcist, er det nok til, at forskerne kan måle forskellen.

Sonden som vægt
Opbremsningen af Voyager 1 byder på en uventet og glimrende lejlighed for forskerne til at måle massen af Kuiper-bæltet. På grund af afstanden til det fjerne kometbælte ved forskerne nemlig ikke meget om Kuiper-bæltet.

Kilde: Astronomibladet>
Se her hvor Voyager 1 er>
Læs om Voyager 1 hos NASA>

Døende stjerner kan skabe liv på planeter

Stjerner, som er i den sidste fase af deres lange liv, kan øge temperaturen på omkringliggende planeter og skabe forhold, der gør liv muligt.
(1. april 2005)

Når stjerner over mange millioner af år langsomt dør, begynder de at udstråle mere energi. Det kan betyde, at frosne planeter omkring stjernen kan blive tøet op, og dermed kan der skabes betingelser for liv, mener forskere fra NASA.

Læs hele historien her>

Usynlig højenergi-accelerator i Mælkevejen

HESS-teleskopet i Namibia har afsløret en samling usædvanligt højenergiske strålingskilder nær Mælkevejens centrum. De er hverken synlige i synligt lys eller i røngtenlys, og så er de flere lysår i diameter.
(29. marts 2005)

Samlingen af højenergi gamma-røngtenkilder er blevet døbt G332 og ligger ca. 1.000 lysår fra Jorden.

HESS er en forkortelse for High Energy Stereoscopic System (HESS), og teleskopet ligger i Nami-bia nær området Gamsberg, som er kendt for sin fantastiske, optiske kvaliteter. Teleskopet er desuden opkaldt HESS for at hylde Victor F. Hess, som i 1936 fik Nobelprisen i fysik for at dokumentere den kosmiske stråling.

Usynlig højenergi-accelerator
Normalt produceres så energirig stråling, som G332 udstråler, i forbindelse med meget voldsomme processer så som supernovaer, der udsender en stor mængde energi over hele spektret. Så det var en stor overraskelse for astronomerne at finde disse mørke røntgen-kilder. Størrelsen er desuden en gåde for sig selv - muligvis er G332 flere lysår i diameter. Det er usædvanligt, fordi i en partikel-accelerator, der normalt er i stand til at producere så energi-rig stråling, er gammastråling i denne energiklasse meget ekstremt. Det er derfor svært at forestille sig så voldsomme processer over så store områder.

Det engelsk-tyske hold forskere, der står bag opdagelsen, har ikke nogen forklaring på fænomenet men kan kun konstatere, at det må være et helt nyt slags objekt.

Indirekte observeret
Højenergi-stråling absorberes i atmosfæren og kan derfor normalt ikke observeres fra Jordens overflade. Men HESS-teleskopet observerer strålingen indirekte: Teleskopet registrerer det såkaldte Cherenkov-lys, som er små glimt, der varer et brøkdel af et sekund, når et højenergi-lysbundt absorberes af atmosfæren. Dermed kan man danne sig et billede af, hvordan den oprindelige højenergi-stråling har set ud og gengive det faktiske billede.

Kilde: Astronomibladet>
Besøg HESS-projektet>
Læs om Victor F. Hess' nobelpris i fysik i 1936 hos Nobelprize.org>

Forskere finder blødt væv i dinosaur-fossil

Forskere har fundet rester af blodårer i et 68 millioner år gammelt dinosaur-fossil. Normalt er det kun dyrenes hårde dele som knogler og tænder, der bliver bevaret som fossiler.

.EU-domæner snart til salg

Næsten seks år efter forslaget om et topdomæne for Europa ser det nu ud til, at domænerne gives fri.

Regnskoven reagerer på klimaforandringer

Et kæmpe forsøg i Amazon-regnskoven viser, at regnskoven reagerer voldsomt, når der falder mindre regn. Faldende mængder nedbør er en direkte konsekvens af den globale opvarmning.

Det er luft, som får væsker til at sprøjte

Når en væske rammer en hård overflade, er det den omkringliggende luft, som gør, at væsken sprøjter. Fjerner man luften, sprøjter væsken ikke.
(23. marts 2005)

Det er en opførsel, vi alle kender fra hverdagen: Når man spilder mælk på gulvet, sprøjter væsken til alle sider. Forskerne har hidtil troet, at sådan var de fysiske love, men fysikere på University of Chicago har nu fundet ud af, at hvis man fjerner den omkringliggende luft, sprøjter væsken slet ikke.

Det var et tilfælde
Forsøgene startede egentlig med, at fysikerne ville undersøge, hvordan dråber af benzin spreder sig, efter det rammer en overflade. Det eksperiment var et led i at undersøge spredningen af energi, når en dråbe slås i stykker. Men ved et tilfælde sænkede fysikerne lufttrykket i det lukkede kammer, hvor de udførte eksperimenterne i, og pludselig kunne de se, at væsken holdt op med at sprøjte.

Forsøg med forskellige luftarter
Forskere har tidligere kun eksperimenteret med at ændre på overfladens beskaffenhed og har ikke interesseret sig for den omkringliggende lufts rolle. Fysikerne fra University of Chicago har lavet flere forskellige forsøg med forskellige lufttryk og luft bestående af forskellige gasser. Deres næste forsøg skal være med store og mindre dråber og med dråber, der bevæger sig med forskellige hastigheder.

Deres opdagelse kan føre til ændringer i teknologier, som benytter sig af væsker, som sprøjter. Det kan være både i benzinmotorer, ink-jet printere og industriel vask.

Kilde: University of Chicago>
(- der kan man finde flere billeder og en video)

NASA får glimt af fremmede planeter

Ved at bruge NASAs Spitzer-rumteleskop har forskere for første gang registreret lyset fra planeter, der ligger uden for vores solsystem. Førhen har forskerne kun registreret planeterne indirekte.
(23. marts 2005)

Planeterne med navnene HD 209458b og TrES-1 har længe været kendt af astronomerne. Men det er først nu, at de direkte har målt det infrarøde lys, som de to planeter udstråler. Forskerne tror på, at denne nye målemetode kan give dem meget mere viden om andre extrasolare planeter.

Læs hele historien her>

Undersøisk krater i Nordsøen

130 km ud for Yorkshires kyst ligger en geologisk forsænkning, der kaldes Silverpit. En kortlæghning tyder på, at det er et stort krater.
(21. marts 2005)

Forsænkingen ligger nedenunder et kilometertykt lag sediment og er formodentligt 60-65 milioner år gammel. Den geologiske formation er kun kendt, fordi området er blevet minutiøst undersøgt efter tegn på olie.

Kæmpe krater
Det er nye 3D-kortlægninger af forsænkningen, der har afsløret et tydeligt tre kilometer stort undersøisk krater med omkringliggende ringstrukturer, central top og alt, hvad man forventer, af et krater. Men fundet har skabt en del uenighed og debat i geologiske kredse.

Strukturen burde være væk
Nogle forskere mener, at et så stort krater burde have skabt tydelige spor omkring Nordsø-området og helt ind på land, og at strukturen i krateret burde have været eroderet bort af vandmasser. Det foreslås derfor at undersøge områderne oppe på land for spor efter et nedslag.

Kilde: Astronomibladet>

Menneskets hjerne er forprogrammeret

Når du rækker ud efter et stykke mad og putter det i munden - eller når du smiler til en person, du møder på gaden, så er det ikke en opførsel, du har tillært dig. Det er en opførsel, som hjernen rent fysiologisk er programmeret til fra fødslen af.
(21. marts 2005)

Forskerne har længe vist, at en stor del af primitive dyrs opførsel er medfødte instinkter. Hos insekter er der for eksempel ikke meget plads til indlæring. Hos os mennesker er den tillærte opførsel imidlertid den mest dominerende, så forskerne har længe troet, at antallet af medfødte evner, som var programmeret i hjernen, var begrænset.

Kompleks opførsel er medfødt
Men nu viser et netop offentliggjort studie, at mere kompleks opførsel er indlejret i hjernen hos primater fra fødslen af - for eksempel ansigtsudtryk, der udtrykker vrede, afværgende bevægelser med vores hænder og vores brug af hænder til at tage ting med.

Derfor opfører vi os ens
Forskerne har med forsøg med en lille, natlevende primat galagoen fundet flere beviser på, at primaters hjerne fra starten indeholder et repertoire af disse medfødte opførselsmønstre.
For forskerne er det en god forklaring på, hvorfor mange af menneskets opførselsmønstre er ens overalt på Jorden - de er ikke tillært, men findes i den menneskelige hjerne fra fødslen.

Kilde: Vanderbilt University>

Den sydamerikanske vampyrflagermus er en glimrende sprinter

De fleste mennesker tænker på flagermusen som et flyvende dyr, der behændigt jager i luften om natten. Men enkelte arter af flagermus har udviklet en overraskende behændig bevægelsesteknik på jorden.
(17. marts 2005)

De fleste flagermus fumler besværligt rundt, hvis de placeres på jorden. Men enkelte arter af flagermus har udviklet en overraskende behændig bevægelsesteknik. Og de går ikke bare forsigtigt rundt, men kan faktisk løbe ganske hurtigt.

Bruger vingerne som forben
Hurtigløberen er den sydamerikanske vampyrflagermus Desmodus rotundus. Forskerne placerede flagermusen i en trædemølle for at se, hvordan den egentlig løb. Og de viste sig, at flagermusen accelererede ret hurtigt som en hest, der går fra almindelig gang til galop. Flagermusens adrætte løb får ikke som hos de fleste pattedyr sin fremdrift fra bagbenene, men fra de stærke vinger som i den aparte løbestil fungerer som forben. Flagermusen løber omkring 4 kilometer i timen, hvilket svarer til et menneskes normale hastighed i gang.

Løber for at overleve
Den sydamerikanske vampyrflagermus lever for størstedelens vedkommende af blod fra de store flokke af kvæg, som er introduceret i deres område. Mens koen sover, drikker flagermusen omkring en skefuld blod fra overfladiske bidsår. Forskerne mener, at flagermusenes løbeteknik er udviklet dengang flagermusenes fødeemner var hurtigere dyr end koen, der kunne finde på at vågne op under måltidet og slå igen.

Kilde: Cornell University>

Saturns lille måne Enceladus har atmosfære

Den lille ismåne er blevet passeret af rumsonden Cassini, og en række målinger viser overraskende, at månen har en atmosfære.
(17. marts 2005)

Enceladus er en mindre måne omkring Saturn på kun 498 km i diameter. Den består mestendels af is. Forrige uge passerede Cassini-sonden Enceladus i en afstand af 500 km, hvor den blandt andet tog en række uhørt detaljerede billeder af månen. Udover billederne registrerede sondens magnetometer også en slående detalje. 

Tilstedeværelse af stof beviser atmosfære
Da man havde behandlet Cassinis magnetmålinger og kortlagt magnetfelterne omkring Enceladus, var det tydeligt, at Saturnmånen har en vidtstrakt atmosfære. For Saturns vidtstrakte magnetfelt blev smukt afbøjet et godt stykke udenom månen - et fænomen som kun kan forklares ved tilstedeværelsen af stof - en atmosfære!

Måske er atmosfæren kun midlertidig
Enceladus befinder sig ret tæt på Saturn, så det er muligt, den har suget stof til sig fra f.eks. ringene, men det mest sandsynlige er, at atmosfæren stammer fra dens indre; muligvis sprøjtet ud efter meteornedslag. Månens indre holdes varm af tidevandskræfter fra Saturn på samme måde som Jupiters vulkanske måne Io. Voyager passerede i 1981 Enceladus i en afstand af 90.000 km, men fandt dengang ingen spor af atmosfæren, som derfor kan vise sig at være et midlertidigt fænomen.

Kilde: Astronomibladet>

Kunstige antenner hjælper kakerlak-robot med at navigere

Med inspiration fra de små skadedyr har amerikanske forskere udviklet kunstige følehorn, som kan hjælpe robotter med at navigere mere sikkert.
(14. marts 2005)

Kan en robot lære at navigere som en kakerlak? For at finde ud af det spørgsmål har forskere fra Johns Hopkins University bygget en fleksibel antenne med sensorer i. Med små gummiantenner kan den styre uden om genstande og køre langs vægge.

Læs hele historien her>